Regler

Hovedparten af alle oplysningerne i slægtsbøgerne er baseret på forskning ved et eller flere af de offentlige arkiver i Danmark. En hel del af oplysningerne stammer også fra familiemedlemmer, der velvilligt har stillet deres viden om slægten, dem selv og deres familie til rådighed.

Hvor oplysningerne kommer fra, fremgår af den tilhørende kilde.

De fleste dokumenter og protokoller m.m. i Statens Arkiver kan man få adgang til med det samme. Men helt nye eller personfølsomme sager kan man kun få lov at se, hvis man søger om særlig tilladelse først. Der kan være forhold, der gør, at man ikke får tilladelsen.

For at give en forståelse for evt. manglende oplysninger, vil jeg i det efterfølgende give et indtryk af, hvordan reglerne for adgang til arkiverne er.

Det er Folketinget, som sætter grænserne for, hvad arkiverne må vise frem uden videre.
Rigsarkivaren kan i særlige tilfælde skærpe disse regler. Reglerne findes i arkivloven. Langt de største dele af arkivernes samlinger er "umiddelbart tilgængelige". Hovedreglen er, at arkivalier er "umiddelbart tilgængelige" og kan udleveres frit, når de er 20 år gamle. Det gælder dog ikke, hvis de f.eks. handler om forhold, der er særligt følsomme eller om private personlige forhold. Sager, der f.eks. handler om statens sikkerhed eller oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er der særlige regler for.

I forbindelse med slægtsforskning er følgende grænser afgørende for, hvornår man kan få adgang til de oplysninger, man ønsker.

Oplysninger fra kirkebøger, der er afleveret til Statens arkiver, og som omhandler dåb, konfirmation og vielse skal være 50 år gamle - begravelse skal være 10 år gamle.

Rigsarkivaren har netop i år 2010 skærpet reglerne for adgang til kirkebøger efter 1925. Han har sat grænsen til 100 år. Årsagen er, at der er fundet personnumre i nogle af disse kirkebøger. Man kan dog stadig få lov til at se dem, men man skal søge om lov til det efter nogle særlige regler

Folketællinger og andre personfølsomme sager som f.eks. adoption, skilsmisser o.l. skal være 75 år gamle.

Skifteretssager (dødsbo) skal være 50 år gamle.

Når fristerne er udløbet, har man et retskrav på at få adgang til arkivalierne.

Det kan i visse tilfælde lade sig gøre at søge om dispensation fra fristerne. Hvis man søger og får dispensation, må man kun bruge de oplysninger, som man finder, til personligt brug, og man må ikke videregive (offentliggøre) dem.

På grund af ovenstående regler kan der flere steder i vores slægtsdata stå "detaljer udeladt”, "privat" eller måske "nulevende" i forbindelse med et navn eller i stedet for navnet. Det kan der stå ved alle nulevende personer eller ved personer hvor en evt. dødsdato ikke er kendt, og hvor vedkommende endnu ikke ville være fyldt 95 år.

Oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige på Statens arkiver, er som udgangspunkt ikke omfattet af Persondataloven og må derfor offentliggøres. Det vil sige, at hvis man stadig lever efter at være fyldt 75 år, kan man altså risikere, at de oplysninger, som Statens arkiver må udlevere, bliver offentliggjort. Det har vi dog skærpet på disse sider. Hos os betragtes alle som nulevende, frem til at de fylder 95 år, med mindre at der er en kendt døds- eller begravelsesdato.

Send os en mail, hvis du mener, at der er offentliggjort oplysninger, der er i strid med reglerne. Under alle omstændigheder ser vi på det. Der kan jo være sket en fejl, og så bliver den rettet hurtigst muligt.

Når man som slægtsforsker offentliggør oplysninger om andre mennesker (persondata), skal det ske efter reglerne i persondataloven.

Persondataloven gælder for alle personoplysninger, der gøres tilgængelige på den ene eller den anden måde, og som ikke er frit tilgængelige på landets arkiver.

Persondataloven forvaltes af Datatilsynet. Her kan du læse mere om persondataloven. På denne side kan du også se, hvordan du skal forholde dig, hvis der er noget du vil klage over.