- Kilde: Slægtsforsker Palle Bjerring Andersen, Svinninge
Han passer sin skolegang i Ellinge skole, således at han til oktober ferien 1825 kan udskrives af skolen med hovedkarakter for kundskaber: God, og for sædelighed: Meget god.
Året efter, første søndag efter påske, den 25. april 1826 bliver AR konfirmeret i Ellinge kirke af sognepræsten N. Olivarius. Også ved denne lejlighed får han hovedkarakter: Meget God for både Kundskaber og Sædelighed.
Den 26. september 1826 er AR første gang til alters i kirken, og sidste gang, inden han kommer ud at tjene, den 3. oktober samme år.
15 år gammel kommer AR ud at tjene blandt fremmede(?), og lærer tillige at væve, hvilket han blev meget dygtig til. Af hans "skudsmålsbog" fremgår det imidlertid ikke uden videre, hvor han lærte faget. Men fra nov. 1827 til nov. 1828 tjener han udensogns - Nyborg.
Derpå er han antagelig i hjemsognet det følgende 1½ år. I denne periode dør faderen.
Hans ældre broder JENS, overtog traditionen tro den fædrene gård efter faderen, da denne døde, hvor AR endnu ikke er fyldt 17 år. AR - hvis arvelod efter faderen beløb sig til ca. 67 Rd. fik til gengæld på et senere tidspunkt (?) en husmandsled af gården.
Herefter følger en 1½ år i Bogense, fra april 1831 til nov. 1832. I perioden herfra og indtil Maj 1838 gør AR dels militærtjeneste, dels tjener han hos sin bror Jens.
1. maj. 1838 til 1. maj 1839 tjener AR hos en Joh. Schalburg i Nyborg. Herfra er han rejst til Århus, hvor han tjener som gårdskarl hos en A. Larsen frem til midten af maj 1840.
Via hjemmet i Pårup går turen nu til København, hvortil AR ankommer 24. juni 1840.
AD opholder sig i København frem til den 7. august 1841, hvor han rejser videre til Hillerød, efter dagen i forvejen, den 6. august at have giftet sig med ELSE HARGRETHE BJERRING i Trinitatis Kirke lige bag ved og sammenbygget med Rundetårn.
Men inden da har EM allerede i marts/april måned 1840 født deres første barn (?), sønnen Rasmus, på Fødselsstiftelsen, d. v. s. en 2 - 3 måneder før AR indfinder sig i byen. Rasmus er altså ca. 16 - 17 måneder gl., da de to bliver gift.
Under alle omstændigheder drager de to nygifte med deres lille søn til Hillerød, hvor de opholder sig de næste 6 uger, inden de vender tilbage til Pårup pr. 1. oktober 1841.
I de følgende 10 år ernærer AR sig og sin stadig større familie, som væver på den husmandsled på Pårup mark i Ellinge sogn, han fik som sin fædrende arv.
Da den lille Klara Jensine er godt en måned gammel, tager hele familien atter på langfærd. AR og EM har da købt en lille landejendom i Gjørding sogn, Ribe amt. Der er Gørding sogn ved Bramminge.
I 3 år bor de her i det vestjyske, skikker sig vel, så præsten ved deres afgang herfra kan meddele, at deres forhold har i enhver henseende været ægtværdig. De søger tilbage til Fyn, nærmere betegnet til Rønninge sogn, nabosognet til Ellinge sogn, hvorfra de kom.
Her bliver de dog kun en 1½ års tid inden de flytter tilbage til Ellinge sogn april 1856.
AR og EM opholder sig nu de næste, mange år på disse kanter.
Nu var vævningen ikke det eneste AR beskæftigede sig med livet igennem. I sit omfarende liv prøvede han mange ting. Da man midt i 1800-tallet begyndte på at anlægge jernbaner på Fyn, fandt AR det åbenbart som en chance for at prøve noget nyt. Han begyndte som banearbejder og endte som en slags jordentreprenør, ganske vist i lille skala.
Derfor faldt det naturligt, at han og mutter flyttede til AD i Vejen, hvor EM styrede hus - med folk på kost - og "væveren" passede materialer og folkene derhjemme, mens AD var længere borte med andre svende.
Man har indtrykket af, at AR var levende interesseret af at lære noget, og se og prøve noget nyt. Mon ikke Chr. Cramers regnebog bl.a. skulle bevise dette, købt i hans unge år, i midten af 20'erne?
At tre af drengene fik en læreplads, og senere blev murermestre, kan vel også tilskrives hans interesse i at lære noget.
AR huskes som en lang, mager mand.
Med tiden vokser børnene op, og forlader efterhånden hjemmet. De kommer ud at tjene på gårdene rundt omkring, oftest hos familien (?). Af sønnerne kommer i hvert fald de tre i lære som murere, nemlig: Peter Chr., Andreas David og Anders.
I 1870 er der således kun den yngste pige, Marianne, hjemme hos forældrene. Hendes tvillingebror Anders er tjenestedreng sammen med sin storesøster Johanne Marie på en gård i Pårup hos en kusine Johanne og dennes mand Jens Pedersen. Johanne er datter af AR's bror Jens, ham der fik gården efter deres far.
I begyndelsen af 1880'erne forlader AR og EM disse egne, antagelig for at slå sig ned i eller omkring Vejen. Thi på den tid slår sønnen Andr. David sig ned her, indtil de alle tre marts 1884 flytter ud på en lille landejendom i Skovlund bag Vejen skov. Da Andr. David her starter sin murermestervirksomhed får han assistance fra AR, der på baggrund af sin tidligere entreprenørvirksomhed, styrer hans bagland, med bl.a. at sørge for at skaffe og holde styr på de til arbejdet nødvendige materialer. EM styrer antagelig huset for dem.
1886 flytter de med sønnen AD til Askov, til et lille hus ved dammen, hvor de forbliver de næste 6 års tid, indtil AD i 1892 gifter sig. Som følge heraf flytter AR og EM, nu hhv. 80 og 77, ind i et andet lille hus "østerud" i Askov. I april 1895 dør EM, næsten fyldt 80 år. Så antagelig på denne tid flytter AR ind til Andr. David og hans familie, hvor han lever de sidste 6 år af sit liv. Her boede han i et lille værelse, hvor AD senere havde kontor, "frygtet" af sine sønnesønner. Bankede i gulvet med sin stok, når han ville noget, eller når de skulle være stille. Den ældste af dem, Thorvald - skønt skæpperæd for ham, havde det med at drille ham, hvorfor AR på sit syngende fynske råbte: "Skitte knægt" efter ham.
|
1812 - 1901 (89 år)
[2] 