Slægten ..... før og nu!
Finn Sachse Poulsens slægt og slægtsforskning.
Notater
Match 1 til 50 fra 903
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | Jeg blev indkaldt til soldatertjeneste d. 10. oktober 1939, jeg skulle møde i Viborg ved 6. Bat. 2. Kompagni og jeg blev hjemsendt d. 17. april 1940. Efter soldatertiden havde jeg forskellige arbejder, ved landbruget og i tørvemosen, og på et tidspunkt fik jeg arbejde på Ålborg Skibsværft. I Ålborg arbejdede jeg også en kort tid ved et dansk firma, der nedlagde kloakledninger og vandledninger langs med den gamle Rødslet flyveplads. jeg deltog også i arbejdet med at grave en kanal for enden af flyvepladsen den mundede ud i Limfjorden ved Hesteskoven. Foråret 1941, helt nøjagtig Pinsesøndag, kørte jeg sammen med Poul Ditlev til Fyn, hvor vi havde fået en aftale med en roeentreprenør, og her gik foråret og sommeren med at være roebisse. Efter roesæsonen fik jeg arbejde ved en gartner på Fyn, her var jeg til jeg blev indkaldt til eftertjeneste 1 militæret. Jeg skulle møde i Slagelse Vi var atten genindkaldte, der udførte depottjeneste. Jeg havde til opgave sammen med en at passe kompagniets heste, der var fem heste, så vi blev ikke overanstrenget. Jeg blev hjemsendt 1. april, og gartneren på Fyn, havde bedt mig om at komme tilbage, da han godt kunne bruge mig. Jeg blev hos gartneren til ca. juli måned, herefter tog jeg min cykel og kørte til Sjælland, hvor jeg var blevet tilbudt arbejde på en herregård. Bredeshave, ved Tappernøje. Jeg havde, mens jeg var soldat i Slagelse, på opfordring af min bror, som var ansat i politiet, søgt en stilling ved politiet. Jeg fik brev fra politiet, at såfremt det havde min interesse, var der en stilling til mig, til tiltrædelse. d. 22. september 1942. Jeg indfandt mig på Politigården i København, hvor jeg straks fik udbetalt en måneds hyre, og sendt på et tre ugers kursus, der gik ud på, at jeg skulle lære lidt om politiets arbejde. Efter kurset blev jeg sendt til Fælledvejens Politistation, Nørrebro. København, her blev jeg i en kortere periode tildelt en ældre politimand, han var 60 år, og her fik jeg den undervisning og de gode råd, som jeg kunne bruge, når jeg blev sluppet løs på egen hånd. Bortset fra forskellige udkommandoer til, Søpolitiet. Jernbanebevogtning, Amalienborg, var jeg tjenstgørende på Fælledevej. Den 19. september 1944, var jeg mødt til tjeneste kl. 0700, og jeg var på patrulje fra kl. 0700 til kl. 0900, fra kl. 0900 til kl. 1100 skulle jeg forrette tjeneste på stationen. Vi havde gennem et stykke tid hørt rygter om, at vi skulle fratages vor tjeneste, og interneres, men vi betragtede det som rygter, indtil kl. 1100, da der blev blæst luftalarm, og tyskerne med hjælp fra danske medløbere fra Shalburg korpset, besatte stationen, så var vi klar over, at det ikke var bare rygter. Vi blev afvæbnet, og derefter blev vi i Prærievogne kørt til frihavnen, vi blev ført ombord i et skib, der sejlede os til Lübeck. Herfra blev vi i lukkede kreaturvogne kørt til Koncentrationslejren Neuengamme. Vi var i Neuengamme kort tid, så blev vi stadig i kreaturvogne sendt til en anden koncentrationslejr, Buchenwalde. Hvor vi blev iklædt stribede fangedragter. Her var vi til først i december måned 1944, da vi ved indsats fra Danmark, blev overført til en krigsfangelejr. Muhlberg an der Elbe. Det var en virkelig forbedring, idet krigsfangelejre var underlagt Værnemagten, og ikke som koncentrationslejre, der var underlagt SS. Kort før jul 1944 blev der anmodet om frivillige, der ville arbejde med oprydning efter bombardementerne i Leipzig. Min bror og jeg meldte os, idet vi mente, at det var en afveksling frem for det noget kedelige liv i lejren. Vi ankom til Leipzig juleaften 1944 kl. ca. 1100, i øvrigt under en luftalarm, vi var i Leipzig til sidste halvdel af marts, vi fik da besked på, at vi ville blive afhentet af Røde Kors, som ville køre os til en samlingslejr, der var indrettet i lejren Neuengamme. Vi blev afhentet af Svenske biler og svensk mandskab, og efter en begivenhedsrig tur med luftangreb kom vi til Neuengamme. Den omtalte samlingslejr var blevet til ved indsats af grev Folke Bernadotte, her havde vi det fredeligt bortset fra de talrige bombardementer af det nærliggende Hamburg. Efter kort tid blev vi afhentet i samlingslejren, vi skulle overføres til en dansk lejr, og det blev Frøslev, Jeg synes, at det skal bemærkes, at de følelser man har, når man igen skal til Danmark efter sådan en tur, er lidt blandede, der var jo ca. 100 mand, der ikke kom hjem. Turen fra lejren gik gennem Hamburg, og det var et sørgeligt syn, alt var ødelagt af bomber, man kunne ikke se et hus, der ikke var ramt. Ved ankomsten til den danske grænse blev vi modtaget med hurraråb og velkommen hjem, det varmede så dejligt. I Frøslev blev vi undersøgt af en læge, og ved en gennemlysning fik vi besked om, at der ikke var noget at se ved lunger og hjerte, det var meget beroligende, en af mine venner var ikke så heldig, hans lunger var ødelagte, han havde en kort tid arbejdet 1 en mine i Tyskland. Han blev straks sendt til behandling, men han blev ikke så gammel. Ca. midt i april 1944, fik vi besked om, at vi skulle overføres til Sverrig. Den transport foregik med jernbane, men i rigtige personvogne. Det var en herlig tur, vore vagter, der var gamle og ubrugelige frontsoldater, vi kunne gøre hvad vi ville, og toget der gjorde holdt på alle større stationer, blev belejret af civile, der ville ønske os velkommen hjem. På Fredericia Banegård havde vi et længere ophold, vi kunne ikke komme videre, da der var nogen, som havde ødelagt jernbanelinjen på Fyn. Det blev til en hel folkefest, vi blev beværtet med alt muligt, og min bror blev helt mærkelig i ansigtet, da der blev kaldt på ham ude på perronen. Det viste sig, at det var en Falck mand, der i en ambulance havde bragt hams kone og lille søn fra Middelfart, hvor hun boede, til banegården, så han kunne hilse på dem. Min bror blev tilbudt at han kunne komme med ambulancen hjem, men både ham og konen mente. at det ville være for farligt for dem begge, så han måtte hellere tage med til Sverrig, og det var jo nok klogt, der var jo så mange medløbere, der kunne sladre. Det blev senere fortalt, at en hel del af fangerne var stået af forskellige steder under turen til Sverrig. Ankommet til Sverrig, Malmø, afleverede vi vort såkaldte rejsegods og alt vort tøj, og efter en lægeundersøgelse, og en større renselsesproces, blev vi iklædt nyt tøj fra inderst til yderst også nye sko, vi følte os nu som mennesker igen. Fra Malmø blev vi med tog sendt til en lejer, der var indrettet i et ferieområde, Ronneby, her havde vi en dejlig tid, vi kunne gå tur i den nærliggende by, og vi kunne gå i biografen, de viste amerikanske film, så vi nød rigtig friheden, vi blev ofte inviteret til kaffe af svenskerne, og de var jo også interesseret i, hvordan vi havde haft det i lejrene. Den 4. april 1944 sad vi en del i den store samlingsstue, hvor vi lyttede til krigens gang, vi sad og småsludrede, men pludselig blev alle tavse, vi stirrede på hinanden, men inden vi kunne få talens brug, gentog speakeren igen, at Danmark var frit. Tyskerne havde kapituleret, og havde vi før været tavse, så lød der nu vilde hyl og råb, det er en situation man ikke kan tænke sig til, den skal opleves. Vi henvendte os straks til vor talsmand, der fik besked om, at han skulle sørge for, at vi omgående kunne komme til Danmark. Allerede d. 7. maj, blev vi med tog kørt til Helsingborg, og med færge kom vi til Helsingør. Ankommet til Helsingør så det ud, som om hele byen var mødt op i havnen for at ønske os velkommen hjem. Med tog blev vi kørt til Københavns Banegård, det var jo efterhånden blevet lidt halvsent, der var også et hav af mennesker, nysgerrige og familie, og her var min kone også mødt op, hun havde under mit fravær fejret sin 20 års fødselsdag. Det er ikke muligt at beskrive de følelser der kommer til en i en sådan situation Kort tid efter min hjemkomst meldte jeg mig atter til tjeneste på Fælledvejens Politistation. Vi der havde været i lejrene, blev tildelt en ekstra ferie på fire uger, det var meningen, at vi skulle på en slags rekreation. Jeg blev tildelt fire uger i september 1945, dem tilbragte jeg hos mine forældre sammen med min kone. Jeg blev pensioneret d. 1. oktober 1973 efter tilskadekomst i Tyskland og i tjenesten. Under oprydning efter bomberne i Leipzig, havde jeg ved et uheld fået en skade i ryggen, jeg kunne ikke få behandling for skaden, jeg var jo ikke syg, jeg havde ingen feber så det måtte gå som det kunne. Jeg klarede mig herhjemme ved at skåne mig selv, men under en anholdelse af en biltyv, der satte sig kraftigt til modværge, blev skaden slået op, jeg havde efter den hændelse en længere sygeperiode, og da jeg ville melde mig rask, sagde lægen, at jeg for fremtiden skulle forrette tjeneste indendørs, jeg måtte ikke deltage udendørs i uniform. Efter den besked, siger tjenestemandsloven, at når jeg ikke kan forrette den tjeneste, hvortil jeg er ansat, vil man blive afskediget. Efter en del yderligere undersøgelser af specialister, der udtalte, at jeg ikke kunne helbredes, blev det mig meddelt, at jeg fra 1. oktober 1973 var at betragte som afskediget med fuld pension. Moffe. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 2 | Frederiksberg skifteret 07-08-1961 | Liltorp, Lars Peter (I0269)
|
| 3 | "DET MENER LÆSERNE" Jeres liv er hæsblæsende konkurrence "BREV TIL DE UNGE" Nu kan det snart være nok med de falske og til tider forblommede udtalelser om, at vi må gøre mere for de ældre. Det er vi ældre trætte af at høre, for I andre gør jo ingenting. Vi ældre er til dels selv skyld i det liv og de vilkår, vi lever under. Da vi var unge håbefulde og giftede os og satte bo for at danne en kernefamilie, gjorde vi det med den tanke, at vore evt. børn skulle vokse op til bedre kår, end dem vi fra tyverne og trediverne var vokset op under. Vi gjorde det så godt, at vore børn voksede op under trygge forhold og med rige muligheder for mangeartede uddannelser, hvilket tidligere ikke havde været muligt for alle. De muligheder og goder, vi fremskaffede for vore efterkommere, blev desværre mange gange misbrugt, fordi vi ældre ikke havde forstået at sætte bremse for evt. misbrug. Meningen med de mange goder skulle være, at vore børn skulle vokse op som frie og lykkelige. I stedet for en glad og harmonisk tilværelse blev det til hæsblæsende konkurrence om, hvem der kunne dupere de andre. Hvis naboen havde anskaffet sig et gode, skulle man omgående med alle midler fremskaffe et lignende gode, helst mere og bedre. Vi ældre voksede op med visse leveregler: en af de fornemste var, at ville man have en forbedring i det daglige eller til fest, skulle midlerne hertil være til stede. Den regel er gået helt ud af kurs, nu fremskaffer man tingene, og så kan man altid senere tænke på midlerne. Der er i de fleste husholdninger et vist beløb til rådighed, og overskrider man grænsen, er det dobbelt vanskeligt at genvinde balancen. I yngre skal ikke ynke os, men det ville glæde mangen en gammel sjæl, hvis I ville gøre et ærligt forsøg på at leve efter de regler, som vi efter bedste evne har forsøgt at lære jer. Ja, det er mit nytårsønske. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 4 | "Det mener læserne" Vi er klar til at tage vor straf ÆLDRE Der tales vidt og bredt om de ældres kår i dagens Danmark. I valgtider tales der særdeles meget, og der loves alt mellem himmel og jord. Vi ældre er efterhånden så hårdhudede, at vi også kan sluge det seje valgflæsk. Vi ældre er klar til at tage vor straf, fordi vi ikke klart nok har indprentet Jer de mest almindelige leveregler. Vi er vokset op med den regel, at man først fik goderne, når man havde skaffet midlerne, men den regel er jo ikke moderne nu. I stedet for al den snak, kunne de særligt udvalgte gå til handling og gøre et forsøg på forbedring, I skal bare vide, at vi ældre er taknemlige for lidt, vi er opdraget til at skulle klare os selv, og med det lidt, vi havde, forsøgte vi at give vore børn en bedre barndom, end den vi havde. Der tales og skrives meget om hvad og hvem, der skal have hjælp. Det spørgsmål kunne nemt klares ved en lempeligere beskatning, så havde vi råd til at anskaffe den hjælp, vi havde behov for. Den regel, der siger lige ret for alle, kan ikke bruges i dag, der er alt for mange, der misbruger den regel, og der er mange, der ikke bruger den, fordi de stadig mener, at det er en skam at skulle have hjælp af det offentlige. Når vi på grund af alder og skavanker får hjælp af venner og børn, vil vi jo gerne vise vor taknemlighed, men det er jo vanskeligt, idet reglerne jo nemt kan give anledning til, at den gode hjælper kan få skyld for at udføre sort arbejde. Der er mange ting, som vi ældre har masser af tid til at tænke over, men vi må JO nok bide i det sure æble og erkende, at vi selv har været med til at skabe det overadministrerede samfund, og så sidder VI og tænker, at vi må se at klare den i den os tilmålte tid, vi har tilbage. CARL LILTORP, Snigsvej 8, Tappernøje | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 5 | (kirkebogen kan ikke læses) | Jensen, Rasmus (I1675)
|
| 6 | 08-01-1983, jordpåkastelse i Østre Kapel gennemført af Pastor Landert, Sankt Nikolai Sogn, Holbæk Kommune. 11-01-1983 Ligbrænding i Holbæk Krematorium, urnen nedsat på Holbæk Østre Kirkegård. | Poulsen, Svend Aage (I0011)
|
| 7 | 1. Maj 1930 var en skelsættende dato i min tilværelse. Jeg var blevet ti år, og så var det normalt, at man skulle ud på arbejdsmarkedet. Jeg var i vinterens løb blevet fæstet som hyrdedreng fra 1. maj til 1. november. Jeg var jo bekendt med betingelserne, idet jeg havde to ældre brødre, der og så var startet som 10 årige, men jeg var dog lidt beklemt, da jeg med mine træsko i hånden iført overall og kasket indfandt mig ved middagstid på min første arbejdsplads. Jeg blev godt modtaget, og blev straks anvist min plads ved middagsbordet, og i karlekammeret, der befandt sig umiddelbart op til kostalden fik jeg anvist min seng. Jeg havde kammer sammen med anden karlen, der i øvrigt var en værre rod på 18 år. Jeg boede kun sammen med ham kort tid, han havde lus, og da jeg en aften jeg var hjemme på besøg, sad jeg og kradsede mig i hovedbunden, min mor sagde jeg skulle holde op med det kradseri, jeg sagde, at det kløede noget så væmmeligt, og at jeg havde fundet et lille dyr en dag jeg kradsede mig. Min Mor blev pludselig helt forkert i ansigtet, og da jeg fortalte hende, hvordan det lille dyr så ud, fik hun pludselig travlt. Jeg blev straks beordret af med alt tøjet, og så kom jeg i baljen, og håret blev klippet meget kort, herefter blev der brugt brun sæbe og meget varmt vand, og mor havde en lusekam, der blev ikke levnet nogen mulighed for, at lusene eller evt. æg kunne overleve. Jeg skulle sove hjemme om natten, og næste dag fulgte Mor med til mit arbejde, og her fortalte hun hvad der var passeret. Sonden og hans Kone var bestyrtede, og der blev straks indrettet et værelse til mig inde i stuehuset. Som hyrdedreng får man faste pligter, men bliver flittigt benyttet som stikirenddreng, som yngste medlem af staben, skulle man adlyde alle de andre, og det var ikke altid let. Jeg startede med at muge ud under Køerne, og der skulle fodres, så de stod stille, når malke konen kom. Efter et stykke tid, blev jeg også tildelt to køer, som jeg skulle malke morgen og aften. Efter morgenarbejdet blev der serveret morgenmad, den bestod af rugbrød med margarine, hertil drak vi varm skummetmælk, og så fik hver mand et stykke sigtebrød med margarine og en kop kaffe. Derefter var der ikke mere servering før middagsmad kl. 1200. Efter morgenmaden, skulle køerne på græs, og det foregik ved, at man koblede dem sammen, og med atten styk i flokken gik det ud til græsmarken. Her skulle de tøjres i en lang lige række, og de skulle kunne nå så meget græs, at der var nok til ca. tre timer, for de skulle flyttes to til tre gange om dagen. Køerne skulle hentes hjem, så de stod klar til malkning kl. fem. Når kl. var seks, sluttede vi dagen med aftensmad, der bestod af fire halve stykker rugbrød med flad pålæg, hertil kunne vi drikke mælk, og vi sluttede af med et stykke sigtebrød med margarine og en kop kaffe. Kunne vi spise mere end den afmålte ration, kunne vi få rugbrød med margarine uden pålæg. Der var ingen, der lavede vrøvl over maden eller andre ting, idet det var betingelserne dengang. Senere i tilværelsen er der jo sket en del ændringer, men ikke alle ændringer er af det gode, nu er vi vist blevet forvænte og meget mere krævende. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 8 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jessen, Emma Sachse (I2178)
|
| 9 | Adolf døde af børnelammelse. | Nøhr, Adolf Jensen (I2377)
|
| 10 | Af Lærer Jensen. | Kristensen, Anders (I2249)
|
| 11 | Af Lærer Munk, Hedeskolen. Dør inden fremstillingen. | Christensen, Marie Dorthea (I2250)
|
| 12 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Liltorp, Allan Boie (I0293)
|
| 13 | Af Ramløse | Poulsen, Maren (I0406)
|
| 14 | Af Uldall | Cristiansen, Karen Marie (I0149)
|
| 15 | Af Westergaard | Poulsen, Kirsten (I0338)
|
| 16 | Af Westergaard | Poulsen, Søren (I0401)
|
| 17 | Af Westergaard | Poulsen, Birthe (I0403)
|
| 18 | Af Westergaard | Poulsdatter, Sidse (I0404)
|
| 19 | Aftalen var, at AD skulle have l mark om dagen, plus kost og logi den første sommer indtil l. Nov. Om vinteren skulle han selv sørge for arbejde. Året derpå begyndte han hos mesteren igen omkr. 1. April, og skulle da have 24 skilling i dagløn. Den tredje sommer skulle lønnen stige til 3 mark om dagen. De to første vintre havde han tærskearbejde hos Hans Hansen på Kragelund, hvor han jo havde været tidligere i 1½ år. Det var strengt arbejde. Første vinter arbejdede AD sammen med forkarlen, og de tærskede over 500 tdr. korn indtil l. April, alt imens han tjente l mark om dagen + kost og logi. Den anden vinter tærskede. han alene på akkord, hvor han fik 24 skilling for l tønde rug, 6 skilling for l trave langhalm, l mark for l tønde byg og 12 skilling for l tønde havre. Han tjente 35 rigsdaler den vinter, men da var kræfterne også ved at ebbe ud! Den 3. og 4. vinter var AD på Søllinge Vindmølle. Den første hjalp han til på møllen med mølleriet. Den anden vinter passede han "maltgøreriet". Her fik han l mark om dagen + ophold, men så var det jo også en del lettere arbejde end tærskeriet. Hvad sommerarbejdet angik, havde mesteren ikke meget af rigtigt, nyt arbejde. Derimod meget reparationsarbejde på kirker, skoler og bøndergårde. Hans kundekreds var meget stor. Murermesteren havde gerne 2 lærlinge og 2 - 3 svende. De sidstnævnte lavede gerne det nye og bedste arbejde. Som reglen boede de hjemme om natten, og havde så en god spadseretur om morgenen på fastende hjerte til arbejdspladsen, hvor de altid fik kosten. De havde meget arbejde i og omkring Ryslinge. Derfra gik de altid hjem om aftenen. Men når de havde arbejde i Lørup, Krumstrup og ude på Ny Krumstrup, hos Jens Chr. Berntsen, blev de der om natten. Ofte gik de både 1 til 1½ mil (7 - 10 km) morgen og aften. Angående arbejdstiden fulgte de gerne gårdens skik, hvor de nu arbejdede. Som regel begyndte man kl. 5 om morgenen. Kl. 6 spiste man davre, kl. 9 mellemmad og kl.12 middag. Herefter hvil til kl.13:30/14:00, hvor der serveredes en kop kaffe med et stykke kandissukker til. Kl. 16 på ny mellemmad, og kl. 19 holdt man som regel inde med arbejdet. Kl. 20 aftensmad - grød med tykmælk til. på en gård på Søllinge Mark, hvor de byggede en lade, begyndte arbejdet kl.4 om morgenen, og holdt op kl. 20. Men der var aldrig vrøvl i geledderne, alt gik som efter en snor, roligt og stødt. Hvor arbejdet udførtes på egen kost, hos mesteren, gik de gerne hjemmefra kl. 5 om morgenen, til kl. 19. Svendelønnen var dengang 3 - 5 mark plus kost. Var man på egen kost da 5½ - 6 mark (=1 daler), alt efter dygtighed og alder. Sådan var håndværkets kår i de tider på landet, på Fyn, så vidt som AD kendte forholdene. Hans mester havde lærlinge og svende fra forskellige egne af Fyn, i de år, AD var der. Det var meget almindeligt på landet, at de fleste murerlærlinge søgte andet og forskelligt arbejde om vinteren, som f.eks. på møller, som træskomand, skovarbejder og tærskearbejde m.m. på gårdene. Således forløb det i AD's læretid i de tre år indtil 1872. Efter soldatertiden er AD tilbage i Stapelstaden Nyborg, hvor han laver svendestykke. 3. Sept. 1873 udskrives han som duelig murersvend, efter at Mur og steenhuggerlauget i stapelstaden Nyborg på grundlag af den anordnede prøve anerkender hans duelighed. Samme dag AD modtager sit svendebrev som murer, udfærdiger Politimesteren i Nyborg hans vandrer bog som murersvend. Ved den lejlighed oplyses følgende om AD: Han er 23½ år. Ca.160 cm høj, stærk af bygning. Har blå øjne og mørkeblondt hår. Alm. næse og mund. Herudover består hans jordiske rigdomme af 7 rigsdaler. | Andersen, Andreas David Hjerming (I0432)
|
| 20 | Alder: 13 år og 7 måneder. | Wiederhold, Johann Friedrich (I2159)
|
| 21 | Anders Andersen blev konfirmeret den 01-10-1871. I den forbindelse fin har karakterene G+ i kundskaber og Mg | Andersen, Anders (I0148)
|
| 22 | Anders Liltorp spillede violin. | Liltorp, Anders Jensen (I0310)
|
| 23 | Anders overtog fødegården 1900, drev den til 1938, hvor den afhændedes til sønnen Thorolf. Gården brændte den 5. maj 1928 i løbet af 20 minutter. Tragisk at stå med så mange børn samt en gammel 88 årig mor. Sognefogeden gav husly til hele familien i en aftægtsbolig, indtil de i oktober kunne flytte tilbage i en ny genopført gård. Gården var i 1938 på 80 Tdr. land. | Liltorp, Anders Jensen (I0310)
|
| 24 | Ane Dorthea Sachse var gudmor til Kjeld Sachse Lund. Citat fra e-mail af Kjeld Sachse Lund: "Jeg opholdt mig meget der. Faktisk som mit andet hjem. De havde at husmandsted ved siden af mit barndomshjem. Fra jeg kunne gå selv, løb jeg hen til dem og blev meget forkælet." | Sachse, Ane Dorthea (I0109)
|
| 25 | Anm. Vac. 05.06.1843 af Riber | Andersen, Jørgen William (I0429)
|
| 26 | Anm. Vac. 21-06-1843 af Riber | Andersen, Hans Rasmus (I0428)
|
| 27 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Jørgen (I0005)
|
| 28 | Arbejdet her bestod for det meste af restaureringsarbejde bl. a. Sigøjnerhallen, Nørrebros teater, Dagmarteatret. Det sidste sted jeg arbejdede var på resturent Trægården, Roskilde. Vi var færdige der omkring 01-04-1940, og da tyskerne besatte Danmark var det slut med arbejdet hos Tage Hansen. | Sørensen, Egon (I1720)
|
| 29 | Arne Sachse Liltorp har gået i Skole i Vester Hassing, er uddannet ved Landbruget, blev indkaldt til militærtjeneste i 1935, hjemsendetes 1941 som Oversergent, blev ansat ved Stege Politi og kom 1942 til Midelfart Politi, hvor han stadig er ansat. Under et Politiskoleophold i September 1944 blev Arne Sachse Liltorp arresteret af Tyskerne og ført til Koncentrationslejren i Neuengamme, og han sad derefter i Forskellige Koncentrationslejre indtil Marts 1945, da han gennem Greve Bernadottes Røde Kors Transport kom til Sverige. | Liltorp, Arne Sachse (I0162)
|
| 30 | Attest af den 10.12.1868 fra Pastor Lyding i Frankenhausen, at intet er til hindre for Brudgommens Ægteskab. Forlover: Niels Jensen og Lars Chr. Nielsen. | Familie: Johannes Sachse / Ane Elisabeth Wiederhold (F0022)
|
| 31 | Attest for om bevislighederne er i orden fra sognefogde Hansen, Taarup, 11-08-1933 | Familie: Alfred Johannes Sachse / Vida Kirstine Andrup Jakobsen (F0058)
|
| 32 | Barnet blev båret af Pigen Karen Kirstine Pedersen af Gurede Mark. Faddere: Boelsmand Peder Jørgensen. Ole Nielsen. Anders Nielsen. Alle af Kisserup. | Larsen, Hans Peter (I2579)
|
| 33 | Barnets moder bar barnet. Faddere: Krigsassessor Borre af København. Forvalter ??? af Frederiksminde. Frøken Olga Borre af Hesterkøb | Bornebusch, Sophie Frederikke (I1668)
|
| 34 | Begravet kl. 9 om formiddagen (ved morgengudstjenesten). Bemærkninger: Die verstorbene von unbekannten eltern aus der nähe von Frankfurt am m. Von 6. jahr an im Grebenhagen erzogen worden (jf. Google tranlate: døde af ukendte forældre fra et sted nær Frankfurt. Fra 6 års alderen boede hun i Grebe Hagen) | Pfeil, Dorothea (I0444)
|
| 35 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, Birgit Bjerring (I1552)
|
| 36 | Bisat fra Blovstrød kirke den 18-08-1998. Urnen nedsættes den 26-08-1998 på Holmens kirkegård i København. | Nielsen, Elisabeth Sachse (I0006)
|
| 37 | Bisat fra Godthåbs Kirken ved Præst Kaj Lundblad. | Liltorp, Jens (I0150)
|
| 38 | Bisat fra Krematoriet, Sankt Nicolai Sogn, Holbæk, gennemført af Pastor C. Johannesen. | Andersen, Karen Gudrun (I0012)
|
| 39 | Bisat fra Skagen Kirke, Skagen Sogn ved præst C. C. Jensen. | Sachse, Anine Martine (I0085)
|
| 40 | Bisat i stilhed, ved præst Egede Jensen kl. 14:00 i Hyltebjerg kirke. Kørt til Bispebjerg krematorium. Urnen er nedsat på Holmens Kirkegård, København Ø den 04-05-1982. | Sachse, Gerda Nielsine (I0007)
|
| 41 | Bisættelsen gennemført af sognepræst C. Rasmussen | Bjerring, Else Margrethe (I0417)
|
| 42 | Bisættes fra Store Kapel, Fasankirkegården, kl. 11:45. | Vehrhahne, Oscar Valdemar (I2444)
|
| 43 | Bliver først hjemsendt i 1918 og skal igen til at opbygge sin forretning. | Sørensen, Niels Oluf (I1530)
|
| 44 | Bodil har fået karakteren god i kundskab og opførsel. | Rasmusdatter, Bodil (I1432)
|
| 45 | Bor hos sin bror Svend Åge Poulsen og hans hustru. | Poulsen, Jens Martin (I2084)
|
| 46 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Poul Munkholm Jensen / Inger Poulsen (F0012)
|
| 47 | Carl Liltorp har gaaet i Skole i Vester Hassing, var paa Galtrup Folkehøjskole Vinteren 1937-1938, arbejdede ved Mejerifaget 1938-1939, var indkaldt til Militærtjeneste 1939-1940 ved Infanteriet i Viborg, arbejdede forskellige Steder indtil 1942, da han blev ansat ved Københavns Politi. 1944-1945 sad han i tysk Koncentrationslejer. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 48 | Carl Martinus Christensen har gaaet i Skole i Aasted og Frederikshavn, kom ud at tjene som 11-aarig, stod i smedelære i 1,5 Aar, var beskæftiget ved Landbrug og Gartneri indtil sit 19. Aar, arbejdede et Par Aar som Smedeforbundter, var Murerarbejdsmand 1933-1936, kom til København, arbejdede atter som Smedeforbundter, denne Gang et Aars Tid, startede 1937 en Budcentral, blev 1940 Hovedagent for Dansk Folkeforsikrings Anstalt, var med i Modstandsbevægelsen og blev ansat paa Ørstedværket 1945, var Varmemester 1946-1947, fik saa Ansættelse ved B. & W., gennemgik en 2-aarig Uddannelse som Skibsbygger, kom 1952 til Skade ved en Ulykke paa B. & W. og er nu Tegner paa B. & W.'s optiske Tegnestue. | Christensen, Carl Martinus (I0202)
|
| 49 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Liltorp, Lars (I0210)
|
| 50 | Dåben gennemført af Pastor Rosager. Fadder: Ungpige, Anina Marthine Sachse, Bredegade 18, Aalborg. Kranfører, Aage Larsens hustru Antonie Johanne f. Sachse, Sdr. Allé 20, Hasseris. Arbejdsmand, Lars Lilthorp, Vester Hassing. Slagtermester, Johan Frederik Sachse, Vester Hassing. Faderen. | Nielsen, Elisabeth Sachse (I0006)
|