Slægten ..... før og nu!
Finn Sachse Poulsens slægt og slægtsforskning.
Notater
Match 401 til 450 fra 903
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 401 | Moderen tjente 10 månedersdagen hos gårdejer Niels Peter Jensen Sønderholm Mark. | Svane, Lilly (I1893)
|
| 402 | Moderen tjente 10 mdr. før på Langholt. Udlagt barnefadder: ungkarl Johannes Sørensen, Langholt. | Wehrhahn, Ane Marie Johanne (I2180)
|
| 403 | Moderen tjente på Langholt 10 mdr. før fødslen. Udlagt barnefader: Jens Kristian Nielsen på Langholt. | Wehrhahn, Jensine Marie (I0461)
|
| 404 | Modtaget efter sine 18 år i sogneråadet. | Liltorp, Jens (I0097)
|
| 405 | Moffe "Morfar" fortæl om den gang du var dreng og frihedskæmper. Jeg har flere gange fået den opfordring af børnebørnene, så jeg vil komme med et udpluk af begivenheder, jeg har haft igennem tiderne, det må jo modereres lidt, for igennem 79 år, sker der jo mange ting i ens liv, så det bliver vel nok de mest spændende oplevelser, jeg vil skrive om. Mine erindringer starter da jeg var ca. 4 - 5 år, alt før den tid, må betegnes som overleveringer fra ældre personer, så dem vil jeg udelade. Jeg er jo af den årgang, der er vokset op med mange mere eller mindre mærkværdige opfindelser. Jeg kan endnu huske mine første erindringer om de første biler og motorcykler, der kom til vor lille by, det var en stor omvæltning i det lille samfund, hvor jeg voksede op. Jeg vil starte med min første erindring om en usædvanlig hændelse, som Jeg oplevede slutningen af, mens jeg sad med familien og spiste min middagsmad. For at anskueliggøre hændelsen, bliver det nødvendigt at fortælle om, hvordan vi boede. Vi var en familie på Far Mor og fem børn, hvoraf jeg var den næstyngste. Vi boede til leje i et ældre hus med to lejligheder. Huset lå lige op til en bakke, og vort lejemål bestod af to stuer en forgang et køkken med dør lige ud til det fri. Bakken bag huset, blev om vinteren benyttet som kælkebakke. Som før nævnt sad vi en dag i køkkenet, hvor vi indtog vor middagsmad, stegt flæsk pillekartofler og sovs. Optakten til hændelsen foregik på toppen af bakken. Her var samlet en masse unger, der udnyttede kælkebakken på bedste vis. I sådan en flok unger, er der altid en, som vil være toneangivende, det var der også her. Han blev kaldt Jens opfinder, han kunne finde på det utroligste, den her omtalte dag havde han ved at binde flere kælke sammen, lavet en lang slæde, hvor så mange unger som muligt, skulle have plads, han skulle selv ligge på den forreste kælk, og styre turen ned ad bakken. Det var i øvrigt en mærkelig samling kælke, idet mange af dem var lavet af forhåndenværende materialer, der kunne jo ikke købes den slags hos købmanden. Turen startede ved, at de ikke deltagende unger skubbede opfindelsen i gang, den endte i vor køkken, med Jens opfinder på den første slæde inde under vort spisebord. Jeg kan stadig erindre det brag det gav, da kælken røg ind gennem døren. Jens opfinder, der lå inde under bordet snøftede og smågræd, men han kunne da forklare, at der var sket noget med styretøjet, så han ikke kunne styre rigtigt. Der blev nu ryddet op efter uheldet, der var ingen alvorligere skade, men en del af de andre deltagere i færden var faldet af i snedriven udenfor, og de havde besvær med at finde deres træsko. Den episode var lang tid samtaleemne. Vi flytte fra hjemmet ved kælkebakken, da jeg var ca. seks år. Vi flyttede til et hus med mere plads, her var to stuer, køkken, baggang og på loftet var der et værelse, som vi brugte som soveværelse. Adgangen til loftet var i køkkenet, hvor der var en ganske almindelig stige, den kunne, når den ikke blev benyttet, hænges op under loftet. Bonden vi lejede huset af, havde i den modsatte ende af vor soverum indrettet et høloft, og her måtte vi ikke komme, men loftet mellem soveværelset og høloftet, var en fortræffelig legeplads. Når vi havde været mindre artige, blev vi sendt op på loftet, og stigen blev hængt op, så vidste mor hvor hun havde os. Uden for huset havde bonden en lille mark, og her måtte vi ikke komme, det var forbudt område, jeg mindes en dag, hvor vi havde overtrådt forbuddet, og uheldigvis så bonden os, han løb efter os, og kom helt ind i køkkenet, hvor Mor var i færd med at lave middagsmad, han begyndte straks at råbe op, at hun skulle passe på vi unger, og desuden skulle hun lukke vinduerne ud til marken. Jeg kunne se, at Mor blev mere og mere forkert i ansigtet, og pludselig tog hun gulvskrubben, og idet hun gik frem mod ham sagde hun ganske roligt, Så er det ud, og du skal ikke komme her mere. Det var et festligt syn at se bonden forlade køkkenet, han tog nogle højst mærkværdige rejehop og baskede med armene. Fra den dag beundrede jeg min Mor grænseløst, tænk hun kunne ordne en stor fed bonde med en gulvskrubbe. Da Far kom hjem fra arbejde, blev han orienteret om det passerede, og jeg kan huske min Far, der ellers var en fredelig mand, blev meget vred, efter aftensmaden gik Far hen til bonden, der er nok blevet sagt en hel del, for efter den tid, kom bonden aldrig for at skælde ud. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 406 | Muligvis født på Granhøjgård | Jensen, Ane Marie (I0308)
|
| 407 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sudorf, Maria (I2454)
|
| 408 | Navnet er et gæt. I kirkebogen for sin fødsel står der Anne Dorthea uden efternavn. Det samme ved hendes død. Faren står anført som Jørgen Bjerring. Datteren kan altså, på denne tid, komme til at hedde Jørgensen, Jørgensdatter eller Bjerring til efternavn. Jeg formoder at hun ville komme til at hedde Bjerring, bl.a. fordi hendes store søster er blevet kaldt Bjerring. | Bjerring, Anne Dorthea (I1455)
|
| 409 | Navnets stavemåde ved fødslen er ikke kendt da kirkebøgerne for den periode er gået til i en brand. Stavemåden ved konfirmationen bliver anvendt i stedet for. | Rasmusdatter, Giertrud (I1434)
|
| 410 | Nina Sachse bor tilsyneladende hos en bagermester og hans familie, sammen med 2 andre ekspeditricer. | Sachse, Anine Martine (I0085)
|
| 411 | Også kaldet Aalborg Domsogn | Kilde (S0182)
|
| 412 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Liltorp, Otto Frode (I0154)
|
| 413 | Pigen Ane Marie Nielsen, Kirketerp. Ane Kirstine Nielsen, Etterup. Ungkarl Peder Christensen og Gårdmand Christen ??? i Rørbæk. Jens Nielsen, Etterup. | Ebdrup, Niels Christian (I0977)
|
| 414 | Pigen Mette Christensen af Store Binderup. Pigen Ane Magrete Salomonsen af ??. Jens Nielsen fra Sjøstrup. Joseph Volbrucht fra Durup. Lars Larsen fra Hammer. | Wehrhahn, Wilhelmine Magrete (I2211)
|
| 415 | Pigerne Marianne Hansen og Inger Marie Madsen, Store Binderup. Teglværksmester Frederik Lille , Austrup. Mændene Steenitrykker Henrik Schrøder, Hedegaard og Håndlanger Henrik Hildebrand, Skjørbæk. | Wehrhahn, Henrik Frederik Vilhelm (I2219)
|
| 416 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ramløse, Poul (I1559)
|
| 417 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Poul Ramløse / Birgit Bjerring Andersen (F0518)
|
| 418 | Rasmus har opnået karakteren god i kundskab og opførsel. | Rasmussen, Rasmus (I1437)
|
| 419 | Rust-beskyttelsesarbejde | Andersen, Holger Bjerring (I1641)
|
| 420 | Sagnsummer 6-1044/2009 | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 421 | Skibet afgår formentlig fra en Europæisk havn, sikkert Hamborg. | Sachse, Johannes Heinrich (I0101)
|
| 422 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Noppenaug, Ola (I2109)
|
| 423 | Sognets præstegård nedbrændte i 1835 efter en lynbrand. Præsten valgte, at redde sølvtøjet fremfor kirkebøgerne. Der findes derfor ingen kirkebøger for tiden 1717 til 1813 da kirkebøgerne for denne periode gik til i branden. | Kilde (S0161)
|
| 424 | Sognets præstegård nedbrændte i 1835 efter et lynnedslag. Præsten valgte, at redde sølvtøjet fremfor kirkebøgerne. Der findes derfor ingen kirkebøger for tiden 1717 til 1813 da kirkebøgerne for denne periode gik til i branden. | Kilde (S0159)
|
| 425 | Solgte ejendommen i 1908 | Jensen, Andreas (I0963)
|
| 426 | Som murermester på landet havde man som regel murersvendene på kost, og undertiden også boende. Man byggede på den tid især 4-længede gårde og man kan på egnen, d. v. s. indenfor en radius på ca. 20 km., se mange eksempler på disse gode og solide bygninger. Gennem en årrække havde Anders Andersen fast pris på murerentreprisen på sådan en gård, kr. 10.000.-. Selvfølgelig blev der også bygget andet, f.eks. kan man på den indvendige side af døren bag orglet i Kundby Kirke læse navnene på Anders og hans svende. Her har de år efter år noteret, at de har deltaget i kirkens vedligeholdelse. (om den slags skal kaldes graffiti eller kirkemaleri, må blive en smagssag) Økonomien var aldrig rigtig god, der blev aldrig råd til hestekøretøj, man gik altid ud på arbejdspladserne. På sine gamle dage ønskede AA sig en cykel, men han nåede aldrig at få nogen. Den 16/11 1917 modtog Anders et brev fra Slagelse Rekrutskole ang. hans søn Bjerring Andersen, der var "blevet ramt i albuen af en skarp patron", men ellers var ved godt mod, og man beklagede den forvoldte bekymring. Fakta var, at Bjerrings albue og overarmsknogler var blevet delt i 23 stykker og at Anders blev kaldt til hospitalet for at give sin tilladelse til amputation af armen. Anders blev overbevist af lægernes udsagn om, at denne arm alligevel aldrig ville kunne bruges til noget, og at Bjerring ville være bedre tjent uden, så han gav tilladelse til amputationen. Bjerring vågnede samtidig op af sin bevidstløshed og sagde "nej", og dermed var det afgjort sagde Anders og lægerne bandt så bare Bjerrings arm op. Den 30/3 1918 bliver Bjerring hjemsendt med sin stive arm bundet op og med en anbefaling til en lirekassebevilling l lommen. I ca. ½ år bor Bjerring hjemme, mens han arbejder med at få sin førlighed igen. Omkring 1920 må Anders ophøre med at arbejde, cancer, og i 1922 dør han. Der er endnu nogen gæld i huset, og for at undgå udsættelse, indfrier Bjerring og Ingeborgs mand, Anker, lånene. Karen bor i huset indtil sin død i 1924. Anders og Karen er begravet på Kundby kirkegård, og på deres grav ligger en meget interessant sten, hentet i en mose ved Lov, hvor Ingeborg og Anker boede. Det menes at være en kultisk sten af hedensk oprindelse. | Andersen, Anders (I0148)
|
| 427 | Som murermester på landet havde man som regel murersvendene på kost, og undertiden også boende. Man byggede på den tid især 4-længede gårde og man kan på egnen, d. v. s. indenfor en radius på ca. 20 km., se mange eksempler på disse gode og solide bygninger. Gennem en årrække havde Anders Andersen fast pris på murerentreprisen på sådan en gård, kr. 10.000.-. Selvfølgelig blev der også bygget andet, f.eks. kan man på den indvendige side af døren bag orglet i Kundby Kirke læse navnene på Anders og hans svende. Her har de år efter år noteret, at de har deltaget i kirkens vedligeholdelse. (om den slags skal kaldes graffiti eller kirkemaleri, må blive en smagssag) Økonomien var aldrig rigtig god, der blev aldrig råd til hestekøretøj, man gik altid ud på arbejdspladserne. På sine gamle dage ønskede AA sig en cykel, men han nåede aldrig at få nogen. Den 16/11 1917 modtog Anders et brev fra Slagelse Rekrutskole ang. hans søn Bjerring Andersen, der var "blevet ramt i albuen af en skarp patron", men ellers var ved godt mod, og man beklagede den forvoldte bekymring. Fakta var, at Bjerrings albue og overarmsknogler var blevet delt i 23 stykker og at Anders blev kaldt til hospitalet for at give sin tilladelse til amputation af armen. Anders blev overbevist af lægernes udsagn om, at denne arm alligevel aldrig ville kunne bruges til noget, og at Bjerring ville være bedre tjent uden, så han gav tilladelse til amputationen. Bjerring vågnede samtidig op af sin bevidstløshed og sagde "nej", og dermed var det afgjort sagde Anders og lægerne bandt så bare Bjerrings arm op. Den 30/3 1918 bliver Bjerring hjemsendt med sin stive arm bundet op og med en anbefaling til en lirekassebevilling l lommen. I ca. ½ år bor Bjerring hjemme, mens han arbejder med at få sin førlighed igen. Omkring 1920 må Anders ophøre med at arbejde, cancer, og i 1922 dør han. Der er endnu nogen gæld i huset, og for at undgå udsættelse, indfrier Bjerring og Ingeborgs mand, Anker, lånene. Karen bor i huset indtil sin død i 1924. Anders og Karen er begravet på Kundby kirkegård, og på deres grav ligger en meget interessant sten, hentet i en mose ved Lov, hvor Ingeborg og Anker boede. Det menes at være en kultisk sten af hedensk oprindelse. | Andersen, Anders (I0148)
|
| 428 | Sophus er født i Jylland, og flyttede som 5 årig med sin familie til Fyn og boede på Herregården Brandstrup, hvor hans far var gartner. Senere flyttede de til en anden Herregård, Flenstofte, og Sophus gik i Snave Skole. Derefter flyttede familien til Langesø slot på fyn, og Sophus kom i saddelmagerlære. Han flyttede med familien til Odense, og fik, da han blev udlært, et værksted i Sdr. Nærun. Senere fik han et værksted i Vestergade i Odense, men besluttede sammen med sin kompagnon, Nimsen at flytte til Aalborg. Det var her han mødte min mor Kamma, men kort efter sank han sammen på sit arbejde og blev indlagt på Alborg sygehus, hvor det viste sig, at han havde tuberkulose. Han blev senere overført til Silkeborg Sanatorium, hvor han var indlagt i et år. Derefter, ca. i 1936 flyttede han og min mor til Odense, hvor de fik en lille lejlighed i H.C.Andersensgade nr. 50. Det var her de blev gift. Sophus fik invalidepension, 90 kr. om måneden, man da det var svært at leve af, begyndte Sophus igen at arbejde, de flyttede til Vestergade i Odense, og min mor blev gravid med min storebror Villy. Sofhus blev dog hurtigt syg igen, og måtte atter på Silkeborg Sanatorium. Da Sophus blev udskrevet, flyttede min mor og han til Slagelse, hvor Sophus fik en dejlig forretning og et par svende på værkstedet, så han selv kunne passe butikken. Her blev min bror Villy født, men Sophus blev snart syg igen, og måtte atter indlægges på Silkeborg Sanatorium og døde af turberkulose efter knapt et års indlæggelde 30 år gammel i 1939. Min mor blev således enke i en alder af 24 år. | Nielsen, Sophus Gert Marinus (I1896)
|
| 429 | Svend Aage Liltorp har gaaet i Skole i Vester Hassing, lærte Bagerfaget i Gandrup, blev udlært 1945 og købte 1947 sin nuhavende Forretning. | Liltorp, Svend Aage (I0153)
|
| 430 | til hun var ca 20 år | Nielsen, Elisabeth Sachse (I0006)
|
| 431 | Til vinterforråd hørte der også brændsel. Far og hans arbejdskammerat havde en aftale med to Bønder, De skulle grave de to Bønders tørveforbrug, og som betaling fik de lov til at grave deres eget forbrug. Vedrørende vort forbrug af kartofler blev også indtjent ved, at man fik betaling i kartofler, for at høste en mark med kartofler. En tønde med saltede ål hørte også med til forrådet. Ålefangst skete gerne sidst på sommeren. Det foregik ved at tre personer lavede en aftale om at gå på ålefiskeri. Far hans arbejdskammerat og Stine, var gennem nogle år faste makkere, når dagen oprandt, klædte de sig i en masse varmt tøj, og med sækken på nakken og en glib, samt madpakken i hatten, gik de ud i fjorden, somme tider fem til seks timer, og her gik så en med gliben og de to andre gik i en kreds gennem ålegræsset og med en stok slog de i ålegræsset for at få ålene i gliben, når de holdt spisepause, foregik det også i vandet, for det var for koldt at gå i land, de gik tit i vand til midt på brystet, og madpakken havde de jo i hatten. Når de hen under aften kom hjem godt forkomne, men en god fangst, var der glæde i det lille hjem, og den dag jeg her beretter om var særlig god, kan jeg huske, og der var rigtig mange ålekvabber, som blev gjort klar til at spise samme aften. Den her fremgangsmåde til sikring af mad i vinterhalvåret var obligatorisk i de hjem, der ønskede at sikre sig for vinterhalvåret. Det har jo ændret sig betydeligt, nu går vi i supermarkedet. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 432 | Tilsyneladende ansat hos en enkemand med to børn. | Johansen, Bertha Jensine (I2226)
|
| 433 | Timaanedersdagen før nedkomsten opholdt moderen sig på Vorsaa Mark | Larsen, Jensine Mathilde Lavrine (I0093)
|
| 434 | Trendhus hørte under præsteembedet i Farsø og var et anneskbol under embedet. Peder Mortensen fik fæste efter svigerfaderen Jesper Jensen. | Jensen, Jesper (I0951)
|
| 435 | Trendhus hørte under præsteembedet i Farsø og var et anneskbol under embedet. Peder Mortensen fik fæste efter svigerfaderen Jesper Jensen. | Mortensen, Peder (I0918)
|
| 436 | Tømrermesteren havde til huse der hvor der nu er Jobcenter (1989) | Jensen, Asta Bertelsen (I1723)
|
| 437 | Uden præst. Ingen jordpåkastelse. Brænding den 13/11 1951 i Krematoriet på Sønder Kirkegaard. Urnen er anbragt i Urneplænen på Sønder Kirkegaard. | Dødfødt (I2329)
|
| 438 | Udlagt banefader: Søren Kristian Jensen i Amerika. Den udlagte banefader nægter paterniteten. | Sachse, Marius Andreas (I0102)
|
| 439 | Udlagt barnefader, tjenestekarl Christian Carl Martiusen af Egebjerg. På 10 maanedersdagen var moderen i Sindal. | Wehrhahn, Christian Georg (I2428)
|
| 440 | Under bemærkninger: Nørresundby (formentlig Skifteretten) 16.05.1968. | Lilthorp, Marie Christine (I0054)
|
| 441 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, Henry Ebbe (I0266)
|
| 442 | Ungkarl og gårdejer i Vester Hassing | Pedersen, Peder Martine (I0190)
|
| 443 | Ved | Saxe, Vilhelm Thor (I0090)
|
| 444 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Svenningsen, Inge Lis (I0533)
|
| 445 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Børge Poulsen / Lizzi Valborg Jensen (F0011)
|
| 446 | Ved Borgmesterens stedfortræder. Vidner: Carl Albert Lydholm, Forretter, Torvet 1, Kolding og Thomas Christian Sachse, Murer, Vester Hassing. Niels Peter Henriksen har været gift 2 gange tidligere. | Familie: Niels Peter Henriksen / Esther Sachse (F0029)
|
| 447 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Svenningsen, Willy Kunnerup (I0534)
|
| 448 | Ved Frimenighedspræst Nior Nygaard. Dødsattest 15-12-1973. Skifteretsattest 18-12-1973. Begravelse??? 19-12-1973 | Liengaard, Ydun Gregersen (I1136)
|
| 449 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Børge Wulff (I0360)
|
| 450 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Arne Wulff (I0361)
|