Slægten ..... før og nu!
Finn Sachse Poulsens slægt og slægtsforskning.
Notater
Match 351 til 400 fra 903
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sachse, Carene Annzia Sheena (I0067)
|
| 352 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Liltorp, Ruth (I0203)
|
| 353 | Jordpåkastelse kl. 2 fra Frelsens Kapel til Kirkegaard. | Andersen, Clara Jensine (I0422)
|
| 354 | Jordpåkastelsen foregik den 26-08-1972 i Roskilde krematorium, gennemført af Pastor Ebbesen. Brændingen samme sted den 28-08-1972. Urnen skulle være nedsat, ukendt dato, på Sct. Jørgensbjerg Kirkegaard, men det blev den ikke. Jørgen Poulsens hustru Inge Marie Poulsen dør ikke mindre end godt en måned senere. Hans urne når formentlig ikke at blive nedsat før hun dør. Det ender med, at de begge bliver nedsat samme dag, ukendt dato, efter den 27-09-1972, på Sct. Ibs Kirkegaards fælles urne gravplads. De blev nedsat ved siden af hinanden. Oplysningerne i sidste afsnit stammer fra Sct. Jørgensbjerg Kirkegaardskontor den 04-07-2019. | Poulsen, Jørgen (I0016)
|
| 355 | Jordpåkastelsen foregik den 27-09-1972 i Roskilde krematorium ved Pastor Ebbesen. Brændingen samme sted den 02-10-1972. Urnen nedsat, ukendt dato, på Sct Ibs Kirkegaard. | Rasmussen, Inge Marie (I0017)
|
| 356 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Jørgen (I0005)
|
| 357 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Jørgen (I0005)
|
| 358 | Kaj Petersen Frugaard har gaaet i Skole i Tjørnemark pr. Stege, arbejdede en Tid ved Landbruget, var ansat som Bud og Medhjælper ved en Slagtermester, aftjente sin Værnepligt ved C. B. 1943-1945, blev ansat som Portør og Fyrbøder paa Plejehjemmet i Stege og er nu Plejer der. | Frugaard, Kaj Petersen (I0295)
|
| 359 | Karakteren i kundskaber og opførsel var mg. Vaccineret den 30.05.1855 af Riber. | Andersen, Clara Jensine (I0422)
|
| 360 | Karen har opnået karakteren meget god i både kundskaber og opførsel. | Peitersdatter, Karen (I1678)
|
| 361 | Karen Liltorp har gaaet i Skole i Vester Hassing, er uddannet ved Husgerning, var Plejeelev paa Vodskov Aandssvageanstalten i 2 Aar og blev derefter ansat paa Stege plejehjem. | Liltorp, Karen (I0151)
|
| 362 | Kendelser til Skagen Kommune, 80 kr. | Sachse, Anine Martine (I0085)
|
| 363 | Kendelser til Skagen Kommune, 80 kr. | Sachse, Anine Martine (I0085)
|
| 364 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Erik Kurt (I0015)
|
| 365 | Kilde: Slægtsforsker Palle Bjerring Andersen Knud er vel i lighed med sine større brødre også kommet tidligt ud at tjene. På et punkt skiller han sig imidlertid ud fra den øvrige flok. På et tidspunkt besvangrer han nemlig en pige. Da faderen, Anders Rasmussen, i sin vrede truede med, at han ville slå Knud i smadder - og vel også for, at stikke af fra forpligtigelserne - rejste Knud til Amerika. Denne noget voldsomme reaktion fra Anders Rasmussen, i en tid, hvor den slags vel ikke var så ualmindelig og hvor det vel oftest kunne klares ved indgåelse af ægteskab, kan måske tænkes have sin dybereliggende grund i den tid-ligere fremførte påstand om, at Anders Rasmussens og Else Margrethe Bjerrings ægteskab havde sin rod i en tilsvar-ende situation. Nemlig at EM var blevet svigtet af fade-ren til Rasmus. Men Knud stak altså af til Amerika, hvor han aldrig blev andet end arbejder og brændehugger i skovene. Han fik ry hjemme for at være en gevaldig pralhals og løgner. Familien, især Andreas David, modtog breve fra ham, hvori der ingen grænser var for hans foretagner. Med fantasi, som formodentlig var inspireret af div. røverromaner, fortalte han den undrende familie, at han var i politiets tjeneste, forfulgte røvere, og at han var blevet udnævnt til politichef over hele Amerika. Dette vrøvl blev slugt mere eller mindre råt af de forskellige søskende, som syntes at have ligget under for det underholdende stof, og helst ville tro på det. Til stor forundring adskilte Andreas David, som dog var et ikke hel t ubetydeligt menneske, sig ikke fra de andre i dette. Den eneste, som klart og tydeligt erklærede, at Knud var en stor løgn-hals, var Clara. Derfor fik hun søster Maren på nakken. Maren skrev til Knud og klagede over Claras uforskammethed! Andreas modsagde vel ikke Clara, men trak på skuldrene og var ikke helt glad for at tage stilling. 26. August 1936 døde Knud på et sindssygehospital i sta-ten Oregon, på den amerikanske vestkyst. I en erklæring fra Oregon State Hospital dateret 17 Januar 1939, skriver Ass. Physician H. S. Miller til en C. Christensen, Edgerton, Alberta, Canada, angående: Knute B. Anderson, "at den ovennævnte patient blev indlagt her den 3 Oktober 1932. Hans diagnose lød på senil psychosis. Hans tilstand forbedredes for en tid, så han var i stand til at arbejde på hospitalets omliggende arealer. Til slut forværredes hans tilstand, og han døde 26. August 1936 af prostata kræft, 82 år gammel." Det vides ikke om han giftede sig i Amerika og fik børn. | Andersen, Knud (I0433)
|
| 366 | Kilde: Slægtsforsker Palle Bjerring Andersen, Svinninge Han passer sin skolegang i Ellinge skole, således at han til oktober ferien 1825 kan udskrives af skolen med hovedkarakter for kundskaber: God, og for sædelighed: Meget god. Året efter, første søndag efter påske, den 25. april 1826 bliver AR konfirmeret i Ellinge kirke af sognepræsten N. Olivarius. Også ved denne lejlighed får han hovedkarakter: Meget God for både Kundskaber og Sædelighed. Den 26. september 1826 er AR første gang til alters i kirken, og sidste gang, inden han kommer ud at tjene, den 3. oktober samme år. 15 år gammel kommer AR ud at tjene blandt fremmede(?), og lærer tillige at væve, hvilket han blev meget dygtig til. Af hans "skudsmålsbog" fremgår det imidlertid ikke uden videre, hvor han lærte faget. Men fra nov. 1827 til nov. 1828 tjener han udensogns - Nyborg. Derpå er han antagelig i hjemsognet det følgende 1½ år. I denne periode dør faderen. Hans ældre broder JENS, overtog traditionen tro den fædrene gård efter faderen, da denne døde, hvor AR endnu ikke er fyldt 17 år. AR - hvis arvelod efter faderen beløb sig til ca. 67 Rd. fik til gengæld på et senere tidspunkt (?) en husmandsled af gården. Herefter følger en 1½ år i Bogense, fra april 1831 til nov. 1832. I perioden herfra og indtil Maj 1838 gør AR dels militærtjeneste, dels tjener han hos sin bror Jens. 1. maj. 1838 til 1. maj 1839 tjener AR hos en Joh. Schalburg i Nyborg. Herfra er han rejst til Århus, hvor han tjener som gårdskarl hos en A. Larsen frem til midten af maj 1840. Via hjemmet i Pårup går turen nu til København, hvortil AR ankommer 24. juni 1840. AD opholder sig i København frem til den 7. august 1841, hvor han rejser videre til Hillerød, efter dagen i forvejen, den 6. august at have giftet sig med ELSE HARGRETHE BJERRING i Trinitatis Kirke lige bag ved og sammenbygget med Rundetårn. Men inden da har EM allerede i marts/april måned 1840 født deres første barn (?), sønnen Rasmus, på Fødselsstiftelsen, d. v. s. en 2 - 3 måneder før AR indfinder sig i byen. Rasmus er altså ca. 16 - 17 måneder gl., da de to bliver gift. Under alle omstændigheder drager de to nygifte med deres lille søn til Hillerød, hvor de opholder sig de næste 6 uger, inden de vender tilbage til Pårup pr. 1. oktober 1841. I de følgende 10 år ernærer AR sig og sin stadig større familie, som væver på den husmandsled på Pårup mark i Ellinge sogn, han fik som sin fædrende arv. Da den lille Klara Jensine er godt en måned gammel, tager hele familien atter på langfærd. AR og EM har da købt en lille landejendom i Gjørding sogn, Ribe amt. Der er Gørding sogn ved Bramminge. I 3 år bor de her i det vestjyske, skikker sig vel, så præsten ved deres afgang herfra kan meddele, at deres forhold har i enhver henseende været ægtværdig. De søger tilbage til Fyn, nærmere betegnet til Rønninge sogn, nabosognet til Ellinge sogn, hvorfra de kom. Her bliver de dog kun en 1½ års tid inden de flytter tilbage til Ellinge sogn april 1856. AR og EM opholder sig nu de næste, mange år på disse kanter. Nu var vævningen ikke det eneste AR beskæftigede sig med livet igennem. I sit omfarende liv prøvede han mange ting. Da man midt i 1800-tallet begyndte på at anlægge jernbaner på Fyn, fandt AR det åbenbart som en chance for at prøve noget nyt. Han begyndte som banearbejder og endte som en slags jordentreprenør, ganske vist i lille skala. Derfor faldt det naturligt, at han og mutter flyttede til AD i Vejen, hvor EM styrede hus - med folk på kost - og "væveren" passede materialer og folkene derhjemme, mens AD var længere borte med andre svende. Man har indtrykket af, at AR var levende interesseret af at lære noget, og se og prøve noget nyt. Mon ikke Chr. Cramers regnebog bl.a. skulle bevise dette, købt i hans unge år, i midten af 20'erne? At tre af drengene fik en læreplads, og senere blev murermestre, kan vel også tilskrives hans interesse i at lære noget. AR huskes som en lang, mager mand. Med tiden vokser børnene op, og forlader efterhånden hjemmet. De kommer ud at tjene på gårdene rundt omkring, oftest hos familien (?). Af sønnerne kommer i hvert fald de tre i lære som murere, nemlig: Peter Chr., Andreas David og Anders. I 1870 er der således kun den yngste pige, Marianne, hjemme hos forældrene. Hendes tvillingebror Anders er tjenestedreng sammen med sin storesøster Johanne Marie på en gård i Pårup hos en kusine Johanne og dennes mand Jens Pedersen. Johanne er datter af AR's bror Jens, ham der fik gården efter deres far. I begyndelsen af 1880'erne forlader AR og EM disse egne, antagelig for at slå sig ned i eller omkring Vejen. Thi på den tid slår sønnen Andr. David sig ned her, indtil de alle tre marts 1884 flytter ud på en lille landejendom i Skovlund bag Vejen skov. Da Andr. David her starter sin murermestervirksomhed får han assistance fra AR, der på baggrund af sin tidligere entreprenørvirksomhed, styrer hans bagland, med bl.a. at sørge for at skaffe og holde styr på de til arbejdet nødvendige materialer. EM styrer antagelig huset for dem. 1886 flytter de med sønnen AD til Askov, til et lille hus ved dammen, hvor de forbliver de næste 6 års tid, indtil AD i 1892 gifter sig. Som følge heraf flytter AR og EM, nu hhv. 80 og 77, ind i et andet lille hus "østerud" i Askov. I april 1895 dør EM, næsten fyldt 80 år. Så antagelig på denne tid flytter AR ind til Andr. David og hans familie, hvor han lever de sidste 6 år af sit liv. Her boede han i et lille værelse, hvor AD senere havde kontor, "frygtet" af sine sønnesønner. Bankede i gulvet med sin stok, når han ville noget, eller når de skulle være stille. Den ældste af dem, Thorvald - skønt skæpperæd for ham, havde det med at drille ham, hvorfor AR på sit syngende fynske råbte: "Skitte knægt" efter ham. | Rasmussen, Anders (I0416)
|
| 367 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lund, Kjeld (I0121)
|
| 368 | Konfirmationen forstås af sognepræst N. Olivarius. Han får hovedkarakteren meget god både for kundskaber og sædelighed. Anders er den 26. september 1826 for første gang til alters i kirken, og sidste gang, inden han kommer ud at tjene, den 3. oktober samme år. | Rasmussen, Anders (I0416)
|
| 369 | Kremeret den 08-10-1968 på Bispebjerg Krematorium, ligbrændingstilladelse 04-10-1968. Urne nedsat på Almindelig Kirkegård, Ålborg den 24-10-1968. | Sachse, Grethe (I0219)
|
| 370 | Krogården brændte en søndag i juli måned, det var en meget varm sommerdag, vi var nogle drenge, der havde bestemt os for, at vi ville ned til fjorden, da vi mente, at der var der ikke så varmt. Da vi var et stykke syd for Byen, blev vi opmærksomme på, at der var en stor røgsky over Krogården. Vi var straks klar over, at der var brand i Krogårdens stakhave. Vi løb straks tilbage til byen, men da vi ankom, havde ilden allerede bredt sig til avlsbygningerne, der lå umiddelbart op ad stakhaven. I løbet af kort tid var der samlet en masse mennesker. De gik straks i gang med at redde en del svin, og høns, Køerne og hestene var jo på den tid af året på græs. Det var vanskeligt at redde hønsene, når vi havde fået dem jaget ud af deres hus, fløj de derind igen, så de fleste af dem brændte, og der var to grise, der måtte slagtes, de havde også taget skade af branden. Alle, der ikke var med i redningsarbejdet, stod i sikker afstand, men det varede ikke længe, så blev vi udstyrede med kæppe skovle koste og andre ting, der kunne bruges til at slå med, vi skulle være klar til at slå rotter ihjel, efterhånden som der blev for varmt for rotterne, forsøgte de at løbe væk fra stedet, og enkelte af dem havde været ret tæt på ilden. Der blev foretaget et ret stort indhug i Byens rottebestand den dag. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 371 | Kundskaber Mg, Opførsel Mg, Anm. Vac 07.05.1845 af Riber | Andersen, Johanne Marie (I0430)
|
| 372 | Kundskaber Mg, Opførsel Mg, Anm. Vac 10.06.1846 af Riber | Andersen, Maren (I0421)
|
| 373 | Kundskaber Mg, Opførsel Mg, Anm. Vac 25.05.1858 af Riber | Andersen, Mariane (I0423)
|
| 374 | Kundskaber og opførelsel er god | Liltorp, Jens (I0097)
|
| 375 | Kundskaber: Mg Opførelsel: Mg | Nielsdatter, Ane Kirstine (I0098)
|
| 376 | Lars Jensen Liltorp har gået i Skole i Fovlum, kom ud at tjene som 17-aarig, arbejdede ved Landbruget, var en Tid ansat paa Farsø Apotek og Sygehus, kom som 21-aarig i Handelslære hos Købmand Edvard Christensen, Vegger, blev udlært i 1908, arbejdede i Blære og Sulsted Brugsforening, var 1910-1911 paa Justitsraad Møllers Handelshøjskole, Aalborg, var ansat hos Købmand Block, Vester Hassing, indtil 1913, drev i 2 Aar Købmandsforretning i Vester Hassing, begyndte at arbejde ved Landbruget, arbejdede nogle Aar på Cementfabrik i Nørresundby og ved Nørresundby Havn og overtog 1949 et Mejeriudsalg i Vester Hassing sammen med sin Hustru. | Liltorp, Lars Jensen (I0096)
|
| 377 | Lars Liltorp, Vester Hassing fylder søndag den 12. ds. 70 aar. Liltorp har fra sin tidligste ungdom været en god talsmand og forkæmper for de socialdemokratiske tanker og ideer, ligesom han ogsaa er en ivrig agitator for vort blad. I 45 aar har han boet i Vester Hassing, og i denne periode har han flere gange trukket det store læs ved at overtage posten som partiforeningens formand. Men ogsaa paa anden maade har partifællerne gjort brug af hans rige organisationsevner, det kan saaledes nævnes, at han har været delegeret ved flere kongresser og møder. Lars Liltorp har i mange aar været medlem af meninghedsraadet ved Vester Hassing kirke, hvor han også fungerer som kirkeværge, i mange aar var han formand for vandværket, han var med da haveselskabet "Vesterled" blev oprettet og er stadig selskabets kasserer, og endelig bør nævnes, at han har ydet en betydningsfuld indsats ogsaa inden for borgerforeningen og inden for husflidsforeningen. Trods alderen er Liltorp ladet med energi, saaledes har han i de sidste 5 aar sammen med hustruen oparbejdet en god forretning i Vester Hassing, hvor man sætter pris paa ham i alle kredse. Han kan se tilbage på et virksomt liv og kan glæde sig over, at meget af det, han var med til at føre frem, er blevet kronet med held. I ægteskabet er der 7 børn. To sønner er ansat ved Politiet, en tredie er brandmand og en fjerde bagermester i Sæby. | Liltorp, Lars Jensen (I0096)
|
| 378 | Ligger midtvejs mellem Lenderscheid og Bad Hersfeld, 2 km. vest for den nuværende autostrada. | Familie: Johan Georg Wiederhold / Dorothea Pfeil (F0156)
|
| 379 | Lili Boie Schjødt har gaaet i Frankrigsgades Skole og Christianshavns Skole, blev uddannet som Manufakturekspeditrice og tog Handelsmedhjælpereksamen 1942. | Schjødt, Lili Boie (I0290)
|
| 380 | Læste oprindelig jura, men opgav i forbindelse med en træthedsperiode, og da han kunne få en assistent stilling under Københavns magistrat kommune, han kunne gifte sig på, hoppede han fra. | Larsen, Oluf Kaj (I1662)
|
| 381 | Maren Andersen i Svinninge bar barnet. Fadder: Murer Anders Andersen, Svinninge. Tømrer N. P. Christiansen, Hjembæk. | Andersen, Ingeborg Nikoline (I1498)
|
| 382 | Maria Christine Liltorp har gaaet i Skole i Vester Hassing, er uddannet ved Husgerning og var beskæftigte ved dette indtil 1933, afbrudt af et Ophold paa Køng Højskole Sommeren 1932, blev uddannet som smørrebrødsjomfru og arbejdede ved Faget indtil 1936 og var derefter beskæftiget som syerske i 1 Aar. | Liltorp, Marie Christine (I0164)
|
| 383 | Maria Christine Sachse har gaaet i Skole i Hjallerup og Vester Hassing, passede et Mejeriudsalg 1925-1949. | Lilthorp, Marie Christine (I0054)
|
| 384 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Jørgen (I0005)
|
| 385 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Finn Sachse (I0001)
|
| 386 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Palsnov, Gitte (I1033)
|
| 387 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Velling, Erik Bache (I1078)
|
| 388 | Mellem enken Karen Thomasdatter og hendes afdøde mands fælles børn: 1 søn, Peder Mortensen, bodende i Trendhus i Farsø Sogn på præsten Jeremis Sanders ejendom, Thomas Mortensen hos enken i stervboet, Kirsten Mortensdatter, gift med Jens Christensen, boende i Fredbjerg på herskabets gods, 1 datter Ane Mortensdatter, gift med Jens Jensen i Ebdrup i Farså Sogn på Fovlum Kirkestevns. Besætningen var: 6 heste, 4 køer, 8 stude og ungnød, 20 får, 2 svin. | Pedersen, Morten (I0919)
|
| 389 | Mellem Krogårdens stuehus og avlsbygningerne var der en landevej, der blev benyttet, når man skulle til stationen eller til den nordlige del af byen. Her havde 1 mange år stået tre træer, der for mig var meget store. De var blevet fældet for at give bedre plads til trafikken. Efter de var blevet fældet, var der tre store rødder, som var blevet gravet fri, de var af en anselig størrelse, og kunne kun med meget besvær fjernes, hvor for det blev bestemt, at de skulle sprænges til mindre stykker. I byen havde vi en mand, der engang havde læst noget i en bog om sprængning ved brug af aerolitpatroner. Han blev overdraget det hverv at foretage sprængningen. Der blev ved hjælp af hånddrevet vridbor lavet en masse huller på strategiske steder, og i hullerne blev der anbragt sprængpatroner, og de blev igen forbundet med tændsnor. Inden sprængningen, blev der anbragt diverse ting som sidefjæl fra arbejdsvogne, døre og en enkelt port, så eventuelle sprængstykker ikke skulle forårsage ulykker. Med de foretagne sikkerhedsforanstaltninger og efter nysgerrige tilskuere var blevet anbragt i passende afstand fra sprængstedet, blev lunterne antændt. Med fingrene i ørerne og øjne på stilke, lå vi unger i en grøft og fulgte slagets gang. Efter kort tid, som vi unger følte var en evighed, lød der da også et gevaldigt brag, og da vi så over mod stedet, så vi den solide afdækning blive smidt ud til alle sider, og alle ruderne i en ret stor omkreds var slået itu. Jeg erindrer, at efter en meget lang og livlig diskussion, og besigtigelse af den omhandlede rod, der i øvrigt ikke havde taget særlig megen skade, blev det bestemt, at der ikke skulle foretages flere forsøg med sprængning. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 390 | Mine barneår indtil jeg blev 10 år var rige på begivenheder, der begyndte også, at køre rutebil mellem Hals og Ålborg, når bilen holdt ved købmanden for at aflevere eller modtage fragt, og passagerer, var der altid en masse tilskuere, det var dagens højdepunkt. Vi havde også vor egen original, han blev kaldt Svotjens, på rigsdansk vel nærmest sorte Jens, vi havde en vis respekt for ham, men han var ganske ufarlig, han var, hvad vi i dag kalder spritter, og så havde han en mærkelig gang, det skyldtes, at han en vinternat i beruselse var faldet omkuld i sneen, og da nogle fandt ham, havde han fået forfrysninger i fødderne, det var så slemt, at alle tæerne måtte amputeres, derfor den mærkelige gang, men når vi unger så ham komme, gemte vi os gerne, for han så jo ikke så hyggelig ud. Ved hotellet, var der en bygning, der blev kaldt stalden, den blev benyttet, når folk fra oplandet kom kørende til byen for at handle, eller når de skulle i Kirke. I stalden var der i det ene hjørne et værelse, som blev kaldt bissekammeret, det var til fri afbenyttelse for landevejens farende folk. Til at passe stalden, var der en mand, som gik under navnet Niels i Stalden, han var altid god for en sjov fortælling, og vi unger morede os meget, når han fortalte historierne, men vi fortalte ham aldrig, at vi morede os lige så meget over hans forlorne tænder, der hoppede så mærkeligt, når han blev ivrig. Der var også en anden person som står i min erindring, det var Andreas, kaldet Rylen, eller Rylandreas, han var en rigtig spasmager, og han kunne godt lide en lille en. Han havde et værelse hos sin søn og svigerdatter, og når Andreas havde fået en lille en, skulle han gerne dampe lidt af, inden han gik hjem, for hans søn var lidt indremissionsk, han kom tit i vort hjem, og han havde altid knaller, bolcher i lommen, når Far ikke var hjemme, satte han sig gerne og fortalte historier, Han fortalte en gang, det var nok ind under jul, at han troede på Nisser, og vi unger måbede, da han fortalte, at han en aften havde siddet i sit kammer, da der ud af den ene væg pludselig kom en Nissefar og en Nissemor, de gik lige forbi ham over gulvet, og ud af den anden væg. Når man så senere som voksen tænker tilbage på den fortælling, kan man jo kun more sig, og så tænker man, om ikke Rylen den dag, han så nisserne, havde fået en lille tår for meget. | Liltorp, Carl (I0152)
|
| 391 | Moder bar sit barn. Fadder: Murer P. Andersen af Svinninge. ?? N. P. Christiansen af Hjembæk. Faderen. | Andersen, Knud Christian Jermin (I0418)
|
| 392 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Liltorp, Anders Ingvardt (I1156)
|
| 393 | Moderen bar. Fadder: Snedker Khristen Linde af Bjerringbro. Landmand Christen Jørgen Velling af Rønge. Landmandskone Jørgine Andersen af Krog, Lem Sogn. | Velling, Karl Emil (I1073)
|
| 394 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lund, Kjeld (I0121)
|
| 395 | Moderen opholdt sig 10 maaneder før nedkomsten i Hækken, Vester Hassing Strand. | Dahl, Edith Elisabeth (I0187)
|
| 396 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dahl, Henning Marinus (I0188)
|
| 397 | Moderen opholdt sig 10 md. før fødslen i Aalborg. | Sachse, Esther (I0069)
|
| 398 | Moderen opholdt sig i Overgaard i Vester Hassing 10 md. før nedkomsten. | Pedersen, Johannes Peter (I0089)
|
| 399 | Moderen opholdt sig på 10 md. dagen, før fødslen, på Dybvadsgaard i Skæve Sogn. | Lund, Poul (I0242)
|
| 400 | Moderen tjener på Gl. Burholt timånedersdagen før nedkomsten. | Vehrhahne, Oscar Valdemar (I2444)
|